Gå til sidens indhold

Tag med til Danmarks nordligste vildmark ved Skagen

Vi besøger LIFE-projektet på Råbjerg Hede og Råbjerg Mose.

Råbjerg Mose

Her har Naturstyrelsen, i samarbejde med Frederikshavn Kommune, gennemført et storstilet naturgenopretningsprojekt i den helt unikke kystnatur med havklitter, klitheder og rimme-dobbelandskab. Projektet omfatter bl.a. genopretning af den naturlige hydrologi, rydning af invasive og ikke-hjemmehørende arter og afgræsning.

Turens første stop er ved Råbjerg Mose, hvor vi skal se og høre om det karakteristiske rimme-dobbelandskab. Herfra kører vi i samlet flok til Råbjerg Mile. Efter en kop kaffe/te, går vi en tur ind i området omkring Råbjerg Mile.

Undervejs vil projektledere fra Frederikshavn Kommune og Naturstyrelsen fortælle om projektet og om de resultater og erfaringer, man har opnået. Du kan også høre om planerne om, at oprette en Geopark i området.

Vi slutter af med et lille traktement i det fri. Turen er på i alt ca. 8 km. Husk fornuftigt tøj og sko. Til orientering er der mulighed for at overnatte i shelter i området.

Tilmelding via arrangementskalenderen senest den 12. august. Der er 30 pladser, og der er gratis deltagelse for både medlem og evt. en ledsager. Ikke-medlem/ekstern kan deltage for kr. 150,00.

På gensyn.


Hilsen fra
JA-Nordjylland, Dansk Hortonomforening og
Landskabsarkitekternes Forening

Kontakt

Cathrine Norup
Netværkskoordinator, chefsekretær

cathrine.jpg
Mit JA