Gå til sidens indhold

Morgenmøde for ledere - Mellemlederen i orkanens øje - Aarhus

Som mellemleder står du organisatorisk mellem flere lag.

Medlem på anlægsplads

Du er derfor ofte i et krydspres mellem forskelligrettede forventninger fra både ledelse/direktion, medarbejdere og andre dele af organisationen. For at kunne agere i orkanens øje, kræver det derfor helt unikke kompetencer og opmærksomheder. På morgenmødet sætter vi fokus på følgende emner:
• Bevidsthed om egne ledelsesmæssige værdier, og hvornår værdierne kolliderer med ønsker fra organisationen
• Hvordan mellemlederen kommunikerer budskaber til medarbejderne, som lederen måske ikke selv er enig i
• Undersøgelse af hvornår mellemlederen er tilfreds med sin egen ledelse, og hvordan mellemlederen i højere grad bliver i stand til at vurdere sine egne ledelsesresultater – særligt når det drejer sig om resultater af mere kvalitativ karakter
• Skismaet mellem at være mellemleder og fagperson. Hvordan balancerer man mellem de to roller?

Oplægsholder er Birgitte Nortvig, selvstændig konsulent og ekstern lektor ved DTU, forfatter til bogen "Rådgiverhåndbogen – værktøjer og metoder til værdiskabende rådgivning". Hun har gennem de seneste 20 år bl.a. arbejdet med relationer og kommunikation og ledelse, med strategiske udviklingsprojekter, supervision og organisatoriske rådgiveruddannelser.

Vi åbner dørene kl. 8.00 og serverer kaffe/te og en croissant, inden vi starter morgenmødet. Det er gratis for medlemmer af JA og ADO at deltage. Medlemmer af DA er velkomne til at deltage mod en egenbetaling på 200 kr. + moms. 

Kontakt

Gert Aagaard van Hauen
Chefkonsulent

gert.jpg
Mit JA