Gå til sidens indhold

Medlemsmøde i Agro Food Park:

OK, DLBR, arbejdsmiljø og lønstatistikken

Pengesedlerdk

Tirsdag eftermiddag den 25. februar kl. 16.30-18.30 er der medlemsmøde i Agro Food Park 15. Mødet hænger sammen med, at JA’s forhandlingsafdeling er synlig i Agro Food Park.

Forhandlingschef John Ibsen og konsulent Flemming Bo Petersen er til stede for personlig rådgivning både den 25. og den 26 . februar fra kl 8.30 – 15.30. Du kan kontakte sekretariatet og aftale en tid der passer dig eller kigge forbi i løbet af dagene.

På medlemsmødet vil sekretariatet fortælle om, hvad der arbejdes med lige nu og du er velkommen til at komme med forslag til emner som interesserer dig at høre om og spørge ind til. Vi vil prioritere at tage generelle emner op på medlemsmødet sidst på dagen og tage personlig rådgivning i enrum - i løbet af dagen.

Emnerne vi har valgt at tale om på medlemsmødet er:
De kommende overenskomstforhandlinger på det offentlige arbejdsmarked,
Aftalen med DLBR om ansættelse i landbrugets rådgivningscentre (hvor er vi?),
Arbejdsmiljø (hvad gør du inden/når du rammes af stress eller krænkelser?) og
Lønstatistikken for privatansatte (hvordan du får mest ud af tabellerne).

Husk onsdag eftermiddag kl. 17.00 er der desuden kursus i lønforhandling i Aarhus (omtalt på hjemmesiden). Deltager du på kurset kan du aftale at få en drøftelse med en forhandlingskonsulent om løn og ansættelse inden kurset går i gang.

Kontakt

Flemming Bo Petersen
Forhandlingskonsulent

flemming.jpg
Mit JA