Gå til sidens indhold

Besøg i Jægerpris – Natur og levende historie

DFF og Dendrologisk forening inviterer til en lærerig og hyggelig tur, hvor vi besøger Fredrik d. 7. stiftelsen i Jægerpris.

Kongeegen2013

Her viser direktør Nils Sættem rundt i parken og i Mindelunden før turen går forbi Kongeegen og den urørte Bredvig Mose.

På turen vil der være rig mulighed for at opleve spændende historie, natur og skovforvaltning. I parken vil vi være med til ”afsløringen” af ”nye nordiske tusindsårsege”. Hvis man har taget familien med, er det jo oplagt at tage et gruppebillede foran Kongeegen. Hvis tiden tillader det, kan det også være, at vi når forbi den nye askefrø-plantage, og høre om arbejdet med at sikre sunde asketræer til fremtidens skove. Vi kommer til at gå en del så solidt fodtøj kan absolut anbefales.

Tilmelding via arrangementskalenderen senest den 17. august. Det er gratis for medlemmer af JA samt for ledsager og børn. Eksterne har mulighed for at tilmelde sig for kr. 150 kr. Alle medlemmer af JA er velkomne til at deltage.

Bliver du forhindret i at deltage, skal du melde afbud til JAs netværkskoordinator. Ved udeblivelse fra arrangementet, uden afbud, opkræves der et ”no-show fee” på kr. 250,00.

Mødested i Slotsgården. Parkering på P-plads for museumsgæster syd for hovedgaden (skiltning viser vej).


Hilsen
Danske Forstkandidaters Forening og Landskabsarkitekternes Forening
- netværk under JA

Kontakt

Cathrine Norup
Netværkskoordinator, chefsekretær

cathrine.jpg
Mit JA