DH mentorordning

Del artikel:

En mentoraftale er en kontrakt mellem mentor og mentee. Den udstikker praktiske retningslinjer for, hvor tit parterne mødes, hvordan de kontakter hinanden mv., samt formuleringer om, hvilke forventninger parterne har til forholdet og til hinanden.

Aftalen tages løbende op til evaluering, når der er behov for at se, om forventningerne har ændret sig undervejs.

Det er vigtigt, at begge parter i et mentor-mentee forhold får noget ud af det. Det forudsætter selvindsigt og afklaring af motivation og interesse. En mentoraftale er derfor et nødvendigt og afklarende redskab til forventningsafstemningen mellem mentor og mentee.

Få dig en mentor - og se dine muligheder i et nyt lys

  • Står du over for en forandring i karrieren?
  • Kunne du godt tænke dig flere udfordringer?
  • Er du lige blevet færdig som kandidat eller med efteruddannelse?
  • Vil du gerne skifte retning eller spor?
  • Drømmer du om at etablere egen virksomhed?
  • Dansk Hortonomforening (DH) har oprettet en mentorordning, som du kan benytte dig af og få personlig sparring på karriere- og kompetenceudvikling.

Mentorordningen er gratis og henvender sig til alle JAs medlemmer, som står over for en større forandring i karrieren eller et konkret karriereskift.

Vores mentorkorps består først og fremmest af hortonomer. Mentorerne udvælges løbende af bestyrelsen og det bestående mentorkorps. Mentorerne arbejder ulønnet. En coach med speciale inden for området er tilknyttet vores mentorordning og vil sikre, at de enkelte mentorer er tilstrækkeligt forberedt og kan modtage coaching undervejs.

I et mentorforløb kan du

  • Udvikle dig selv personligt og karrieremæssigt.
  • Afdække styrker og udviklingsområder. 
  • Få støtte til eller i en forandringsproces. 
  • Få sparring på konkrete problemstillinger i hverdagen.
  • Etablere netværk. 
  • Finde, udforske og teste ideer, visioner, muligheder og løsninger.
  • Blive udfordret på viden, villen og kunnen. 
  • Sætte dig mål og nå dem.
  • Fastholde læreprocessen som et væsentligt livsvilkår – personligt såvel som arbejdsmæssigt.

Sådan gør du

For at få en mentor skal du sende dit ønske og dit CV til DMs netværkskontakt Cathrine Norup, der sørger for den videre kontakt til DHs bestyrelse og en mentor.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Dansk Hortonomforening

Seneste nyheder

Alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje

}